Belysning med LED?


Præsentation er alt! Det ved enhver, der beskæftiger sig med at servere mad – i hvert fald når vi bevæger os over det alligevel helt ligegyldige fastfood segment. Og præsentationen af maden spiller ind på den samlede oplevelse, man som kunde på et spisested oplever. Men der er mere i præsentation end blot anretningen. Og det vil jeg fortælle lidt om i denne lille artikel.

Belysning betyder meget

Farverne på en tallerken har stor betydning, og det er derfor, vi udvælger gode råvarer med naturlige farver i. Men det hele kan ødelægges på et øjeblik, hvis belysningen i restauranten ikke er korrekt. Her tænker jeg ikke på mængden af lys – men på “temperaturen” af det lys, der benyttes. En forkert farvet lys kan få en gulerod til at se nærmest hvid ud – og det dur bare ikke.

For nogle år siden blev vi introduceret for energisparepærer, og med vores elregning var det naturligvis interessant – men vi måtte opgive dem, da farverne i lyset ødelagde det visuelle udtryk i maden.

Siden er der sket en stor udvikling, og i dag har vi en ny teknologi, der har betydet, at vi nu for alvor kan spare på strømmen:

LED belysning

Light Emitting Diode – det er, hvad LED er en forkortelse for. Og med LED pærer får man faktisk det samme lys som fra en 60 watt pære for bare 6 watt. Det er jo altså en reduktion, der vil noget. hvis man har for eksempel 60 pærer, der hver brænder 20 timer i døgnet. Og det har vi – bare af den ene slags.

LED pærer er dyrere at købe, men der er til gengæld andre fordele end blot det lavere energiforbrug. For eksempel er levetiden mange gange længere end glødepærers, og varmeafgivelsen er mindre. Det har stor betydning i over halvdelen af året, hvor vi har reelle køleomkostninger for at holde temperaturen nede i restauranten.

Og med de nye LED lyskilder er farverne 100% på plads!

Godt for miljøet på alle måder

Vi er kun glade for, at vi kan spare på elregningen, der jo ikke er uvæsentlig for os – men når vi så oven i købet kan hjælpe miljøet ved både at minimere CO2 udslip samt generere mindre affald (pærerne skal jo ikke skiftes ret tit), er det bare en ekstra bonus!

Hvis du ikke har skiftet endnu: Gør det!

 

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *