Det er drømmen om det umulige, der skaber det mulige

Drømme om gaver

Min kones yngste nevø, Jonas, har gennem de seneste fem til seks år været fast inventar foran tv-skærmen i den periode, hvor verdens mest berømte cykelløb, Tour de France, bliver afviklet og dagligt transmitteret i fjernsynet. Og det er der ikke noget overraskende i, for Jonas dyrker selv cykelsport og har faktisk flere sejre bag sig i de yngre klasser.

Her i foråret skal Jonas så fejre sin 18 års fødselsdag, og min kones søster og hendes mand har haft en hel del besvær med at finde på den rigtige fødselsdagsgave til ham. Vi har simpelthen ingen ordentlige gaveideer til ham, klagede de en aften, da de var på besøg hos os.

Jamen, er der ikke en eller anden form for udstyr til hans cykelsport, som I kan give ham, spurgte min kone, men Jonas er åbenbart så velforsynet med både tøj og andet, at der ikke rigtig mangler noget.

Det var faktisk mig, der så fik den ide, at de jo kunne invitere ham til Paris for at overvære afslutningen af Tour de France på selveste Champs Elysees. Det var i april måned, og Jonas’ forældre kiggede på hinanden og mumlede, at de jo faktisk ikke havde planlagt nogen sommerferie i år, så det ville da ikke være umuligt at bruge min ide.

Min svigerinde og hendes mand har flere gange tidligere været i Paris, men de har aldrig haft Jonas med, så for ham ville der jo også vente en række andre store oplevelser end bare lige cykelløbet.

Jonas’ far var ikke i tvivl om, at det var det, de skulle arbejde på. Ganske vist måtte Jonas så vente knap et par måneder efter selve fødselsdagen med at få sin gave, for han har fødselsdag sidst i maj, og Tour de France afsluttes sådan cirka tre uger inde i juli måned.

Min kone foreslog så, at de skulle udforme et flot oplevelsesgavekort, som Jonas kunne få på sin fødselsdag. Det vil han helt sikkert blive meget glad for.

Men så opstod diskussionen om, hvornår den lille familie så skulle tage af sted til Paris, for det ville nok være noget af et uoverstigeligt problem for Jonas, hvis han skulle undvære at følge nogle af de spændende etaper af løbet før finalen i Paris.

Jeg kom i tanker om, at der normalt er hviledag i løbet om mandagen, så jeg foreslog, at de kunne bruge mandagen før afslutningen den følgende søndag til at køre til Paris, og så kan Jonas jo følge løbet på fjernsynet på hotelværelset.

Tidsmæssigt passer det med min svigerinde og hendes mands ferieuger, så de kastede sig straks ud i at lægge mere detaljerede planer for turen. Jonas har ikke haft så forfærdeligt mange oplevelser med rejser, så han kan få meget ud af sådan en ferie, selv om der ikke er tvivl om, at den afsluttende spurt blandt cykelrytterne på Champs Elysees vil være det helt store højdepunkt for ham.

Nu glæder jeg mig bare til at høre Jonas’ reaktion, når han snart får sin gave på fødselsdagen.