Min mand nærmest skummede af raseri, da han i aftes kom hjem fra et offentligt møde inde i byen. Mødet var arrangeret i anledning af en faglig konflikt mellem nogle danske lastbilchauffører og udenlandske kolleger – eller rettere konkurrenter. Konflikten har også medført, at nogle danske chauffører har etableret en fysisk blokade på havnen i Esbjerg.
Som jeg har forstået det, drejer konflikten sig om, at udenlandske chauffører, der kører for en langt lavere løn end de danske, udgør en ublu konkurrence og overtræder nogle bestemmelser, når de kører lastbil her i landet. De stjæler på den måde arbejde fra de danske chauffører, som åbenbart føler sig meget pressede for tiden. De har næppe trivsel på arbejdspladsen lige nu.
Foredrag
Min mands raseri skyldtes, at der i invitationen til mødet var blevet talt om, at en fagforeningsformand skulle holde foredrag om baggrunden for konflikten. Min mand er advokat med speciale i arbejdsret, og derfor var han helt naturligt interesseret i det pågældende møde og valgte at bruge en aften på det. Han elsker jo i øvrigt foredrag, og han er en hyppig gæst på forfatterforedrag,dk
Da han kom hjem fortalte han, at fagforeningsmanden bestemt ikke havde holdt noget foredrag. Der var tværtimod tale om et stærkt farvet partsindlæg, som han kaldte det, og hans vrede skyldtes en række notorisk forkerte påstande, som fagforeningsmanden havde fremsat i sine bestræbelser på at skabe sympati for sin sag blandt mødedeltagerne.
Jeg har lyttet til mange foredragsholdere i min tid, men jeg aldrig været ude for en, der var så totalt ligeglad med kendsgerninger, tordnede min bedre halvdel. Han fortalte, at han efter det såkaldte foredrag havde stillet en række spørgsmål til fagforeningsmanden og i forbindelse med spørgsmålene påpeget de værste af de helt åbenlyse fejltagelser, han havde forsøgt at fylde tilhørerne med.
Det havde medført nogle harske og direkte fornærmende bemærkninger fra fagforeningsmandens side, som ikke efterfølgende havde ladet min mand komme til orde.
Indlæg til dagblade
Så nu sætter jeg mig hen til computeren og skriver et indlæg til de landsdækkende dagblade, sagde han. For det er jo helt hen i vejret, at formanden for en af de ret store fagforeninger i landet kan tillade sig at slynge direkte usande påstande ud på sådan et møde. Befolkningen har vel et legitimt krav på at få bibragt et ordentlig kendskab til, hvad lovgivningen egentlig siger, sagde han surt.
Jeg kender ham, når han er i det lune, så jeg valgte helt at holde mund og i stedet brygge en kop kaffe til ham, så han trods det sene tidspunkt kunne holde sig vågen nok til at koncentrere sig om det læserindlæg, han var begyndt at skrive.
Selv er jeg ikke i tvivl om, at min mand har ret i sin kritik, for han er virkelig godt hjemme i arbejdsret og er blandt de meget anerkendte advokater indenfor det område. Jeg er dog ikke helt enig i hans temperamentsfulde udgydelser i den anledning, for man kan vel ikke overraskes over, at en fagforeningsformand vil tale sin medlemmers sag. Men selvfølgelig er jeg enig med min mand i, at det ikke bør ske ved, at man anvender stribevis af totalt usandfærdige påstande.
Personligt er jeg mere til de foredrag, der handler om motivation, sammenhold, oplevelser og den slags – altså foredrag a la dem, Erik. B. Jørgensen afholder: komud.dk