Da vi for nogle år siden købte den ejendom, som tidligere havde været et landbrug, fik vi en del jord med i købet – ikke mindst i form af en meget stor mark, der var indhegnet og af de tidligere ejere var blevet brugt som hestefold. Men der er ingen i vores familie, der har den fjerneste interesse for heste, som de første år fik marken bare lov at ligge ubenyttet hen.
Men så en dag kom vores søn, Nikolaj, der på det tidspunkt lige var fyldt 14 år, og spurgte, om han og hans kammerater ikke kunne få lov at køre noget race på marken. Jeg tænkte straks på cykler og sagde bare ja til hans anmodning uden at tænke nærmere over det.
Men det viste sig, at en af Nikolajs kammeraters far har et auto ophug lidt udenfor vores lille by, og han havde lovet knægtede at hjælpe med at finde nogle gamle og ophugningsmodne biler, som de kunne bruge til at køre race med på vores mark.
Min kone strittede i starten voldsom imod, men jeg fik hende efterhånden overbevist om, at det nok kunne være en sund interesse for de unge drenge i vores by, som ikke har så meget at byde på for knægte i den alder.
Jeg kørte ud og snakkede lidt med autoophuggeren, og han fortalte, at der med jævne mellemrum kom en bil ind, som nok stadig kan køre, men som er i så elendig en forfatning, at ejeren faktisk ikke forventer at få noget for den. Skrotpriser på biler er jo ikke ligefrem høje, så i mange tilfælde kan jeg snakke med en ejer om, at jeg ganske enkelt køber den af ham for en pris, der matcher den statslige skrotpræmie, og det er de fleste faktisk udmærket tilfredse med. Og så står jeg med en gammel øse, der stadig kan køre, som jeg typisk har betalt 1.500 kroner for, idet skrotpræmien er på det beløb. Sådan får du skrotpræmie.
Og så har jeg en ordning med nogle af de unge fyre, at de kan arbejde pengene af ved at hjælpe til i mit autoophug, hvor der er rigeligt med oprydningsarbejde at tage fat på for sådan nogle knægte, fortalte han. På den måde kan han skaffe nogle skrotbiler, som drengene kan hygge sig med.
Så nu har de unge fyre efterhånden fået anskaffet seks af den slags biler. Jeg har stillet nogle betingelser i forhold til at køre på marken. For eksempel må der ikke køre en eneste meter uden styrthjelm og sikkerhedssele, og det kan jeg se, at drengene lever fint op til.
Endnu er der ikke sket uheld med personskade, så jeg er ganske godt tilfreds. Og drengene fortsætter med at tjene ind til flere biler til racerbanen, for eksempel giver et par af dem tit en hånd, når autoophuggeren skal ud på afhentning af skrotbil, for så kan han god bruge noget hjælp til arbejdet.
Efterhånden er min kone også blevet ret tryg ved drengenes race, og det holder dem også væk fra usunde interesser.
