Jeg er lidt i syv sind – jeg er temmelig religiøs og kan ikke rigtig finde ud af, om det er rigtigt for mig at købe mig en vibrator. Jeg kan ikke rigtigt afgøre mig med mig selv, om det er moralsk forkasteligt – eller bare helt naturligt?
Jeg har en kæreste – og vi er ikke gift – og ja vi har sex før ægteskabet. Det er for mig naturligt. Vi kendte hinanden et helt år, før vi havde sex. Det var vigtigt for mig at vide, at vi kendte hinanden rigtig godt, og at jeg var sikker på, at det var ham, jeg ville have.
Sexdelen var også vigtigt for os begge at have fundet ud af, om det kunne fungere, førend vi lavede planer om at gifte os. Og fungerer det så? Tjahh… Det kunne være bedre.
Han kommer faktisk rigtig hurtigt. Måske hænger det sammen med, at vi stadig er så unge? Jeg ved det ikke. Problemet er bare, at jeg ikke kan nå at komme, førend han er færdig – og jeg er ved at være rigtig træt af det.
Så var det, jeg kom til at tænke på en vibrator. Jeg kunne bruge den alene og lære min krop bedre at kende. Og på den måde få de orgasmer jeg længes efter. Jeg kan så ikke finde ud af, om jeg skal prøve at introducere ham til tanken? Vil han opfatte det som ”konkurrence” eller vil han forstå, at det er noget der forhåbentlig kan tilføre vores sexliv noget? Jeg kunne måske forklare ham, at vi kunne tage det ind som en del af legen. Jeg kunne bruge den på mig selv først, når han var der, eller måske få ham til at bruge den på mig. Efter jeg er kommet kunne han penetrere mig og få sin udløsning. På den måde kunne vi begge blive tilfredsstillet.
Jeg har set på vibratorer på nettet, og jeg tror, jeg bare vil have en dildo vibrator, der ikke er for stor og bare helt enkel og glat. Jeg krydser fingre for, at han vil forstå.
Ønsk mig held og lykke!
