Det er drømmen om det umulige, der skaber det mulige

Strikkedrømme

Jeg har ofte bebrejdet min datter, at hun aldrig har fået lært at strikke. Det er en hobby, som jeg nødig vil undvære. Det er hyggeligt og sjovt at strikke, og heldigvis har strikkepinde og garn vundet indpas igen, som du kan forvisse dig om ved at læse mere her. Da jeg ventede min datter, brugte jeg mange timer på at strikke og hækle babytøjet, og jeg har såmænd stadig de  strikkeopskrifter, jeg brugte, måske er det et tegn på, at jeg  ser frem til at blive mormor en dag.

Der er især en opskrift på den sødeste lille jakke, som var det allerførste jeg strikkede til hende. Da jeg ikke vidste, om jeg ventede en pige eller en dreng,  valgte jeg en smuk lys brun garnfarve . Jakken blev flittigt brugt og vakte i øvrigt også beundring hos familie og venner, og jeg blev ”lejet” til at strikke jakker til min kusines tvillinger.

Men for at vende tilbage til min dater, så ringede hun i aftes og fortalte, at hun havde meldt sig til et par strikkekurser hos vores lokale garnforhandler. Nu ville hun lære at strikke, for hendes veninde havde deltaget i et kursus og var allerede i gang med at strikke en sweater til sig selv i hønsestrik.  Det er nok ikke lige hønsestrik, man skal begynde med at strikke, for det er svært, men det undlod jeg naturligvis at fortælle hende.

Det bliver spændende at høre om hendes første kursusaften, som hun netop nu er i gang med, og jeg vil forære hende garn og  strikkepinde til et kommende strikketøj.