For noget tid siden fik jeg en opringning fra en god ven. Han plejer at lyde meget stresset og formår kun lige at sige de vigtigste beskeder til mig. Men denne gang lød han glad og var snaksaglig. Fortalte om sin ferie, som han lige er kommet hjem fra. Det var sådan et stress‐ressort nede i Spanien. Her havde han fået tid til sig selv. Og til at slappe af. Og lært en masse om sig selv og sin stress. Det var en meget dygtig coach, han havde, fortalte han.
En veluddannet coach
Jeg lyttede og blev glad på hans vegne. Han er på ret køl igen, tænkte jeg. Jeg ved, at han har været i et forløb med stresscoaching i ret lang tid. Det var hos en person med en uddannelse til stresscoach. Så det er rart at høre, at det går meget bedre for ham nu.
Vi fik ham overtalt til at gå til en stresscoach for et lille års tid siden. Han var virkeligt i fare. Havde smerter i maven og hovedpine. Han var opfarende. Og var han ikke opfarende og lidt aggressiv, så var helt nede i kulkælderen. Kunne faktisk godt sidde og græde foran mig, men han fortalte om forskellige mareridt, han havde haft.
Stresscoaching
Da vi foreslog ham stresscoaching som en udvej, nægtede han pure. Men på en eller anden måde fik vi ham overbevist om, at han er ved at ødelægge sig selv, og at han helt sikkert vil ødelægge sin økonomi, fordi han måske kunne blive tvunget til at bruge mange ressourcer på medicin og forskellige behandlere, når hans stress udviklede sig til depression.
Det var, som om at argumentet om, at han kan få det endnu værre, end han havde det, overbeviste ham om, at han måtte gøre noget, inden det er for sent. Og heldigvis, så gjorde han det. Og nu et år efter er han ved at komme godt tilbage til os, som den glade og gode ven han er.
