Det er drømmen om det umulige, der skaber det mulige

Den årlige stigegolf konkurrence

Nu er det måske ikke sikkert, at alle sådan lige ved, hvad stigegolf egentlig er for en størrelse. Så for en god ordens skyld, så ser spillet sådan her ud:

Og det er altså ret sjovt at spille skulle jeg hilse og sige.

Hvis du ikke kender spillet i forvejen, så er her lige en hurtig gennemgang af, hvordan det fungerer:

Hver spiller er udstyret med nogle kasteredskaber (kuglesæt), som består af to bolde, som holdes sammen af et stykke snor. Det gælder så om at kaste disse og få dem til at vikle sig rundt om de tværgående stænger på selve stigegolfspillet, så de bliver hængende. Man får point for dem som bliver hængende. Falder de af igen giver det ingenting. Den øverste stang giver højest antal point (som regel 3 point) og så ned til lavest antal point for den nederste stang. Når vi spiller i vores familie er vinderen den, som først når 21 point.

Den årlige familiesammenkomst

Nå, men tilbage til det jeg egentlig ville fortælle. I vores familie har vi nemlig en tradition med at samle alle fra nær og fjern til en årlig familiesammenkomst. Det foregår altid om sommeren. Og hvert eneste år har vi også vores faste konkurrence i netop stigegolf – eller som min gamle onkel kalder det: Ribbegolf. Hvor han så end har den idé fra, det aner jeg faktisk ikke. Og det er en konkurrence, som vi går op i med liv og sjæl. For der er ingen af os, som vil tabe – overhovedet!

Håneretten

Håneretten – se den er vigtig, når det drejer sim om vores stigegolf konkurrence – for den gælder jo altså i et helt år. Lige til vi mødes igen året efter til den næste familiesammenkomst. Så det er vigtigt at klare sig godt, når vi spiller. Og allervigtigst: I hvert fald ikke at ende sidst.

Og vi er alle sammen med til at konkurrere. Voksne såvel som børn og mænd såvel som kvinder.

Den tilbagevendende stigegolf konkurrence er en vigtig del af vores årlige familiesammenkomst, og en konkurrence som vi altid ser frem til med stor glæde og forventning.