Det var flere år siden, jeg sidst har set min gamle skolekammerat, Otto. Men for nogle uger siden ringede han pludselig til mig for at aftale et møde med mig. Det ville jeg naturligvis gerne, for selv om jeg ikke havde set Otto i årevis, havde jeg kunnet følge med i hans tilværelse, da han er en person, der ofte optræder i medierne, idet han er en kendt fodboldtræner.
Det viste sig, at han ville rådføre sig med mig omkring hans fodboldhold, der i øjeblikket spiller i landets næstbedste række og har forhåbninger om at rykke op i det fine selskab efter denne sæson.
Men der er problemer på holdet, fortalte Otto. Vi har nogle rigtig dygtige spillere, når man betragter dem individuelt, men det er tydeligt, at de ikke fungerer optimalt som et hold. Så mit ærinde hos dig er, forklarede Otto, at få nogle gode råd og eventuelt professionel bistand med hensyn til, hvad vi kan gøre.
Det er selvfølgelig i min egenskab af at være psykolog med speciale i coaching, at Otto henvendte sig til mig, og jeg ville selvfølgelig gerne hjælpe ham. Han var næsten fortvivlet over stemningen på holdet, fortalte han. Det er ikke sjovt at opholde sig i omklædningsrummet efter en kamp eller for den sags skyld efter træning, for de skændes og mundhugges i det uendelige, fortalte Otto.
For mig lyder det, som om dit hold har behov for en god gang teambuilding, svarede jeg Otto, for alt det, du fortæller, peger jo i retning af, at de ikke formår at arbejde sammen, uanset hvor dygtige de hver især er som fodboldspillere. Jeg henviste ham til denne hjemmeside om teambuilding: http://ahaco.dk
Jeg tilbød Otto at tage del i et projekt, og Otto havde på forhånd fået tilsagn fra klubben om, at det godt måtte koste noget at få rettet op på den dårlige stemning på holdet, så vi aftalte, at jeg skulle udtænke nogle aktiviteter, der har til formål at styrker sammenholdet i en gruppe mennesker.
Nu har vi haft den første seance sammen, og jeg havde på forhånd besluttet, at spillerne skulle prøve kræfter med noget, der absolut intet har med fodbold at gøre, men det skulle være en opgave, der kun kan løses i fællesskab ved et godt samarbejde.
Derfor delte jeg truppen, der er på 20 mand, op i tre hold, der hver blev udstyret med et videokamera. Deres opgave blev så at gå rundt i byen og producere en videofilm af et kvarters længde. Filmen skulle vise markante steder i byen, og det var også et krav, at alle spillerne på holdet skulle optræde i filmen, så de måtte skiftes til at være kameramand.
Senere samledes vi og så alle de tre videofilm igennem i samlet flok. Det var ikke ligefrem filmiske mesterværker, de havde frembragt, men jeg fornemmede tydeligt en ganske god stemning spillerne imellem, og de optrådte mere afslappede end i starten af seancen.
Og min fornemmelse blev i høj grad bekræftet af Otto, som var temmelig begejstret for udviklingen. I næste uge skal vi have yderligere to seancer.
