”At rejse er at leve!” Det var vist H. C. Andersen, der skrev eller sagde det, og jeg må sige, at jeg er ganske enig med ham. Allerede som helt ung drømte jeg om at komme ud at se verden, men den gang var økonomien ikke til ret meget af den slags, men med årene er økonomien bedret, så jeg har haft mulighed for at udleve en del af mine rejsedrømme.
Jeg husker endnu, da jeg som ung var inde i en kiosk, og mit blik faldt på et ugeblad, hvor der på forsiden var en henvisning til en artikel inde i bladet. Henvisningen lød: Læs personlige rejseoplevelser, og jeg kunne ikke dy mig for at købe bladet. Jeg er jo meget interesseret i rejser til Nordamerika, og det har de en hel sektion om på rejsetanker.dk: http://www.rejsetanker.dk/destination/nordamerika
Jeg er ret sikker på, at det var den artikel over hele fire sider i ugebladet, der for alvor kickstartede mine ønsker om at komme ud at rejse. I artiklen øste en række forskellige mennesker gavmildt ud af deres personlige rejseerfaringer, og jeg skrev mig de gode råd, som artiklen også indeholdt, bag øret.
Den første rejse, jeg foretog, da jeg var 24 år gammel, var bestemt ikke en udfordrende oplevelse, for jeg havde kun lige akkurat sparet sammen til at kunne købe en ganske almindelig charterrejse til Tunesien, som den gang var et ret nyt rejsemål. Men jeg fandt da i det mindste ud af, at den slags planlagte charterrejser ikke lige er det, jeg søger efter, for jeg foretrækker at rejse på egen hånd og møde de udfordringer, der følger med den slags rejser.
Min næste rejse foretog jeg to år senere, og den tilrettelagde jeg efter at have fået en personlig rejsesnak med en veninde, som arbejdede på et rejsebureau. Hun mente først, at jeg burde tage en tur til Australien, men så langt rakte pengene bare ikke, så det blev i stedet til en to ugers rejse til Venezuela, hvor jeg fik lejlighed til at opleve det liv, som de lokale lever, fordi jeg selv tog rundt til forskellige byer med busser eller tog.
Gennem de seneste 15 år er det blevet til en god halv snes rejser til forskellige egne af verden, og min store lyst til rejser er nok en stærkt medvirkende årsag til, at jeg aldrig har fundet mig en fast partner – eller også har jeg bare ikke mødt den helt rigtige mand endnu.
Selv om der selvfølgelig er mange, der rejser mere end mig, har jeg alligevel vovet mig ud i at komme med personlige rejseanbefalinger til andre. Det startede med, at nogle i min bekendtskabskreds spurgte, hvad man især skal tage hensyn til, hvis man vil rejse i Indien, hvilket jeg har gjort to gange. Jeg syntes, det var givende at dele mine erfaringer fra andre, så derfor har jeg også meldt mig ind i et dansk rejseforum på nettet, hvor de rejsevante kan udveksle erfaringer, og hvor nybegyndere kan have gavn af at læse om andres erfaringer.
Den slags kunne jeg godt have brugt, da jeg i sin tid begyndte at rejse meget.
