Det er drømmen om det umulige, der skaber det mulige

Tømrer blev mit drømmejob

Det er bestemt ikke noget, jeg har fortrudt, at jeg for godt og vel et par år siden valgte at gå i lære som tømrer. Jeg har godt nok en plan om, at jeg vil bruge min uddannelse som tømrer som afsæt for en uddannelse som bygningskonstruktør, og derfor har jeg også valgt at tage et enkelt fag på HF om aftenen, mens jeg uddanner mig. Jeg har valgt matematik på HF-niveau, fordi jeg regner med at få brug for det i min videreuddannelse.

Det er nu ellers ikke, fordi jeg har det svært med tallene, og det opdagede min mester også ret tidligt, efter at jeg var begyndt som lærling. Jeg var sammen med ham ude ved et hus for at tage mål til vinduer, som skulle udskiftes, og da gik det op for mester, at jeg havde udmærket styr på de forskellige mål, og der gik faktisk ikke ret lang tid, før han betroede mig lignende opgaver helt på egen hånd.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg nyder mit arbejde som tømrer mere om sommeren end om vinteren, for jeg synes faktisk ikke, det er specielt sjovt at kravle rundt og tømre for eksempel en tagkonstruktion sammen i fem graders frost, men heldigvis er der da også en del indendørs arbejde om vinteren.

Sådan var det for et par uger siden, hvor vi havde fået en opgave med at udskifte de fleste af dørene i et almindelig parcelhus. Der var sket det for familien, der bor i huset, at de havde anskaffet sig en halvstor hund, og den viste sig desværre at have den uvane at gnave i meget af det træværk, den kunne komme til.

Det var gået ud over mange af husets døre og vinduer, som ganske enkelt var gnavet i stykker på den nederste fjerdedel. Også andre dele af huset havde taget skade af hundens gnaveri, så til sidst havde familien givet op og havde afleveret hunden tilbage til det internat, hvor de i sin tid havde købt den.

Og nu ville de så have huset sat i stand, så det i hvert fald ser nogenlunde ud. De havde selv spartlet de værste skader på dørpanelerne ud og malet efter, så resultatet faktisk var ganske pænt. Derefter havde de på internettet ledet efter priser på døre og havde fundet ud af, at det nok ikke var så uoverkommeligt at skifte dem, men manden i huset var nok ikke ligefrem en gør-det-selv mand, så han valgte at bede os om at foretage udskiftningen.

Jeg kan huske, at da vi kom ud til huset, troede jeg med det samme, at vi også skulle skifte husets yderdør, for den havde også taget skade af hundens hærgen, men det forklarede vores kunde os, at vi ikke skulle, for det havde han ganske enkelt ikke råd til i øjeblikket, men han var indstillet på, at også yderdøren skulle skiftes på et senere tidspunkt, når han får råd. Priser på yderdøre er jo en hel del højere end for de almindelige, indvendige døre i et hus.