De stakkels børn

Jeg er virkeligt meget træt af at høre på, at mine naboer skændes og ikke passer ordentligt på deres børn. I det her tilfælde er det ved at gå helt galt for dem. De råber og skriger ad hinanden uden at tænke på, at deres lille barn sidder der midt på gulvet, er sultent og græder højt af frygt for de vrede stemmer.

Det får mig til at tænke, at al den snak i medierne om tvangsfjernelser er noget vrøvl for debattens skyld.

Det kan da ikke være meningen, at et lille barn på 2 år skal sidde med snot i næsen og være bange, gang på gang, fordi forældrene konstant skændes. Hvor går grænsen? Ved vi det? Hvor stort et sår giver de her forældre lige nu deres barn? Det bliver helt sikkert ualmindeligt konfliktsky i sit voksenliv. Hvad ved jeg?

Tvangsfjernelse af børn

Normalt ville jeg sige, at tvangsfjernelser ikke er en løsning, men når en familie ikke fungerer, hvorfor så ikke tage børns kår og fremtid mere alvorligt? Det behøver jo ikke at være en permanent fjernelse af barnet, men kan være en midlertidig løsning, indtil familien kommer på ret køl igen.

Det er jo sådan, at der er problemer i enhver familie – det sker selv i de bedste familier (tøhø) – men er vi sådan helt klar over hvor store sår, problemer i familien kan give små børn? fx når forældrene skændes hele tiden, og de vrede stemmer skræmmer?

Men ved almindelige familier, hvad en tvangsfjernelse er? Ved de, at det er klogt at søge hjælp hos en advokat, inden det sker? Jeg tror, at mange forældre ikke har den ringeste idé om det.

Der er meget debat i medierne om tvangsfjernelser. Naturligvis er det aldrig rart at skulle splitte en familie. Især hvis problemerne kan løses. Men alt det der snak om statsforvaltningens kompetence eller mangel derpå, er vist bare snak for debattens skyld. Ja, der er sager, som er blevet håndteret forkert. Jeg tror dog på, at de fleste sager bliver tacklet på den bedste vis og i overensstemmelse med loven.

Skjulte tvangsfjernelser er jo ikke ualmindelige. Men når forældre giver deres samtykke til at barnet fjernes, uden egentlig at mene det, så er vi ude på et sidespor: Forældrene har faktisk færre rettigheder, når de giver samtykke til en skjult tvangsfjernelse. Giver de ikke samtykke, må kommunen foretage en tvangsfjernelse, selv om det ikke er populært. Men i det tilfælde hvor der reelt foretages en tvangsfjernelse, har forældrene faktisk ret til bistand fra en advokat.

Forældre og samtykke

Forældrene står stærkere overfor myndighederne, hvis sagen om deres barns tvangsfjernelse skal ankes. Så, måske er det i virkeligheden en fordel for barnet, at det bliver fjernet uden forældrenes samtykke? Det kan måske også fungere som et wake up call til forældrene? Det kan måske føre til, at familier, hvor forældrenes egoisme leder dem ind i mønstre, hvor de ikke kan håndtere deres hverdag, får et bedre liv. Netop fordi forældrene må stoppe op og finde løsningen, så deres familie bliver hel igen.

Endelig er det vigtigt at have en kompetent advokat til forældremyndighed – det er en afgørende retlig beslutning!