Nu er der kun en måneds tid tilbage. Så kommer din datter hjem fra efterskole. Hun har gået på den i det sidste skoleår – og heldigvis har det været et godt år for hende. Hun undgik ikke helt den der skræk og panik over Covid. Men der kom ikke et fuldt lock down, og hun blev eller ikke sendt hjem. De var forsigtige der på den der teater efterskole. Heldigvis. Nu glæder du dig naturligvis til, at hun kommer hjem. Du har savnet hende – også selvom I plejede at skændes en hel del, inden hun tog afsted. Du har nemlig iagttaget, at hun er blevet meget mere moden og meget mere forstående overfor jeres situation i løbet af det sidste år.
Masser af nye venner
Hun har fået en masse nye veninder og en masse nye indtryk, som hun gerne vil fortælle og tale med dig om. Det er du rigtigt glad for. Det er rart, når mor og datter kan tale sammen som voksne mennesker uden de hårde ordudvekslinger, som I havde. Sidst hun var hjemme – det var vist i påsken – havde I da også nogle fornuftige diskussioner om politik og verdenssituationen: Krigen – den forfærdelige, brutale og umenneskelige krig gik hende meget på. Hun talte meget om flygtningene og hjælpearbejde og den slags. Fortalte, at alle de indtægter, der kommer ind fra den afsluttende forestilling, som teaterefterskolen sætter op her i slutningen af skoleåret, vil gå til hjælpearbejdet.
Du er faktisk stolt af hende. Hun har udviklet sig fra at være en lille egoist til at blive et eftertænksomt og følsomt, lille menneske. En ung kvinde, der kan en masse, og som har nogle sunde interesser – selvom det her med skuespilleriet en gang imellem tager overhånd. Hun elsker at spille teater og drømmer stadig om at blive skuespiller.
Du glæder dig allerede til at skulle se teaterefterskolens afsluttende forestilling. Din datter har en ret stor rolle. Og du vil da gerne se, om der virkelig er så meget talent, som hun selv siger. Måske er det der. Måske ikke. Uanset om hun har talent eller ikke, så vil du dog støtte hende så godt, du kan i de valg, hun foretager fremover. Det kan godt være, at det bliver til to spildte år på skuespilskolen. Det kan også godt være, at det bliver til to succesfulde år, hvor hun måske får lagt de første grundsten til en stor karriere som skuespiller. Det er jo det, der er hendes drøm. Og opholdet på teaterefterskolen har ikke fået hende væk fra den. Tværtimod, så har hun lært meget mere om teater, end hun havde forestillet sig. Hun har lært om, hvordan et teater fungerer – sådan rent teknisk. Du ved, alt det her med kulisser, lys og lyd. Hun har lært, at skuespil ikke kun er en individuel præstation. Oftest er det grundlæggende for en god forestilling, at skuespillerne indser, at succes udspringer af godt teamwork. I første omgang handler det om, at hun kommer hjem, og I kan få en god og lang sommer sammen. Hele familien. Samlet.
Knægten er tosset
Drengen er tosset. Han er ved at blæse sit værelse ud med al den musik, han spiller. Der bliver spillet på elektrisk guitar, trommer og keyboard. Han komponerer og skriver sange. Alle synes, at han er lidt for optaget af musik. Hele familien er ved at blive ødelagt, fordi der altid er musik. Der bliver spillet højt, og det er næsten umuligt at stoppe ham. Det bekymrer jer faktisk. Det går ud over hans skolegang. Lektierne bliver ikke lavet til tiden. Og når det hele bliver for meget, så er I nødt til at tale til ham med store bogstaver og trusler om, at hans instrumenter bliver taget fra ham. Det er ikke en ideel situation. Hverken for ham eller for jer. Så I må finde en løsning, så livet kan blive udholdeligt for jer alle sammen. I har derfor lavet en aftale med ham: Det første, han skal, før han begynder at tilslutte højtalere og mixer, er, at han skal lave sine lektier. Han skal vise jer, at han har lavet dem. Om det bare er at skulle læse et kapitel i historie, ja så skal han kunne fortælle jer, hvad kapitlet handler om. Verdenskrig eller ny grundlov – det er lige gyldigt. Har han lavet lektierne, må han spille – højt og vildt i to timer. Derefter skal der være stille i huset. I andre bor her jo også.
Den vigtige regel
Den sidste regel er lidt svær for ham at overholde. Det fører til irritation, skænderier og trusler om, at han flytter ud, eller at I forbyder ham at spille på trommerne. Her på det sidste er han dog blevet lidt mindre larmende. Det virker, som om at han har kastet sig over melodiske ballader, som han spiller stille og roligt. Og faktisk kan I godt høre, at han har talent. Nogle af balladerne er lidt vemodige. De handler om at rejse væk. De handler om at få lov til at komme ud i verden. Har han tanker om at rejse væk? Spørgsmålet er nærliggende. Og en aften, hvor I faktisk kan tale fornuftigt med hinanden, får I stillet ham spørgsmålet. Er der noget, han gerne vil væk fra?
Afsted på efterskole
Han fortæller jer, at det er der. Han vil gerne være lidt mere alene med sin musik, og han har tænkt på, at han meget gerne vil på en efterskole på Fyn. Bare for at få lov til at spille musik og udvikle sig som musiker. Han fortæller jer, at han ser verden igennem musik. Det er, som om at den sender toner og ord til ham, og de skal bare ud. Åh, den følsomme, lille dreng, som larmer og bare ikke kan finde fred. I beslutter derfor, at han da skal et år på musikefterskole – til næste år. Det vil gøre ham godt. Han kan sagtens klare det. Også det her med ikke at skulle bo hjemme. Det vil være lidt anderledes til at begynde med, men mon ikke, at han hurtigt kommer efter det? Altså det der med at passe sine pligter og sin skolegang. Der vil helt sikkert komme mere musik ind i skolegangen – og ud af ham.
