Det er drømmen om det umulige, der skaber det mulige

Tectyl servicecenter

Tankerne er ved at få mig helt ud i tovene. Jeg tænker på alt. På en og samme tid. Det bliver altså til kaos i mit hoved. Og jeg kan godt mærke det. Sådan rent fysisk. Jeg er måske ved at blive stresset. Det tror jeg ikke. Men jeg får faktisk hovedpine af det. Hvad er det så, jeg tænker på? Ja – det er alt. Jeg tænker på, at jeg skal sørge for at holde en god fødselsdagsfest for min datter. Hun har fødselsdag på fredag. Hun fylder 13. Og hun skal selvfølgelig have en god fest. Eller to?

Kammeraterne

Måske sammen med sine klassekammerater og en fest med familien. Jeg ved, at mine gamle tanter forventer at blive inviteret til fødselsdagsfest. Med lagkage og gaver og hygge. Og jeg ved, at min datter forventer at blive fejret sammen med sine klassekammerater. Og det får mig ud i et kaos af tanker omkring lagkagecreme, musik til teenagers, gaveindkøb og oprydning efter lagkageproduktion, klassefest mv. Samtidigt er der så mange andre små og store pligter som jeg tænker over. De flyver sådan rundt inde i mit hoved.

Skal få bestilt tid

Fx sådan noget banalt noget som at få sendt min bil til servicecenteret, så den kan få rustbeskyttelse. Får jeg ikke gjort det, hvordan skal jeg, så kunne hente min datter fra skole hver dag? Og den tanke får mig, så til at tænke på, at jeg skal huske at booke tid til rustbeskyttelsen og sørge for, at jeg har tid nok til at aflevere bilen hos centeret.

Det der med at finde tid er et problem. Jeg har ikke tid. Jeg skal finde tid til at lave lagkager. Jeg skal finde tid til at købe gaver. Jeg skal finde tid til at booke et tid til rustbeskyttelse. Jeg skal finde tid til at aflevere bilen. Jeg skal finde tid til at hente bilen. Jeg skal, jeg skal, jeg skal. Det brænder sammen i hovedet på mig. Alle de der ”Skal”.Og jeg har ikke megen viden om biler heller.

Fin ny bil

Tid er en mangelvare

Og er det ikke nok, så tænker jeg også på hvor dejligt det ville være at have massevis af tid. Hvad ville jeg bruge den til? For det første ville jeg bruge den til at pleje mig selv lidt bedre, end jeg gør nu. Sådan noget med at bruge 5 minutter ekstra hver dag på hudpleje. Eller at være helt på det rene med at tiden til at komme til frisøren er der. Og helt sikkert ville jeg bruge mere tid sammen med min datter. Hov, sig mig lige en ting: Har jeg dårlig samvittighed overfor hende? Fordi jeg ikke har tid? Fordi jeg stresser rundt og forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. Uden egentlig at kunne – eller i virkeligheden ville – det?

Lad mig lige få fred. Jeg bliver nødt til at skrive alt ned. Jeg bliver nødt til at lave en liste, så jeg kan prioritere alt, hvad der skal gøres. Hvis jeg ikke gør det, så er jeg bange for, at alt brænder sammen oppe i mit hoved. Og det vil være en katastrofe.