Når jeg tænker tilbage på de ferier, min mand og jeg har været på i løbet af de syv år, vi har været henholdsvis kærester og ægtefolk, er det helt sikkert vores første ferie i udlandet sammen, der står tilbage som den bedste af dem alle sammen. OK, jeg ved da godt, at det hænger meget sammen med, at vi var nyforelskede på det tidspunkt, men alligevel mindes jeg den ferie som noget helt enestående.
Tidligere havde jeg aldrig prøvet at være på bilferie i udlandet, men Bent havde mere erfaring i den type ferie, så jeg overlod trygt planlægningen til ham. Vi havde på forhånd lejet en ferielejlighed tæt på stranden lidt syd for Rimini i Italien, og Bent havde udvalgt målet, fordi han kendte stedet i forvejen fra en tidligere ferie, og han vidste derfor, at Adriaterhavet på den strækning er et godt sted at dykke, hvilket er en sport, Bent går meget op i.
Så en del af vores bagage i bilen på vej til ferien bestod af Bents omfangsrige dykkerudstyr ( i øvrigt købt online her ), og jeg kan huske, at jeg den gang tænkte, at det da var godt, vi kun skulle være to personer i bilen, for ellers ville det have knebet med plads.
Vi havde en pragtfuld ferie, hvor Bent brugte et par timer hver dag på at dykke, og jeg fulgte ham lidt på vejen med mit efter min egen mening bedste snorkel udstyr, som jeg den gang aldrig havde prøvet før, men jeg syntes, det var meget interessant at ligge på maven i vandoverfladen og studere livet i havet under mig. Jeg er ikke nogen specielt god svømmer, så jeg holdt mig dog inde på forholdsvis lavt vand.
Et par af dagene, når Bent var ude at dykke, tog han på en regulær undervands jagt, og det lykkedes ham også at skyde nogle fisk med harpunen. Især en af fiskene viste sig at være særdeles velsmagende, da vi tilberedte den til aftensmaden i det lille køkken i ferielejligheden.
Ellers gik dagene med enten at dase på stranden og bade i det lune vand i Adriaterhavet eller også tage på nogle udflugter for at besøge de seværdigheder, der lå indenfor nem rækkevidde. Vi brugte også en hel dag på at besøge Venedig, hvor jeg aldrig havde været tidligere, og det var bestemt en stor og meget romantisk oplevelse at sejle rundt på kanalerne i en gondol.
Siden har vi sammen været på flere ferier, som ret beset har været dykkerrejser fra Danmark til steder, hvor Bent har kunnet dyrke sin hobby. Det har nu aldrig generet mig, for jeg kan jo sagtens holde ferie og slappe af også i de timer, hvor han er ude at dykke.
Nu har vi fået vores første barn, så vi har skåret lidt ned på udlandsferierne af økonomiske grunde, men næste sommer skal vi af sted, for Bent tjener nogle ekstra penge i sin fritid ved at fungere som instruktør på et dykkerkursus i Aarhus. De penge lægger vi til side og sparer på den måde op til ferien næste år.