Det er drømmen om det umulige, der skaber det mulige

Hængerøvsbukser

Lad ham nu bare rase ud, sagde jeg til min mand, der endnu en gang gav udtryk for sin modvilje mod det tøj, vores ældste søn på 16 år, Martin, går klædt i. Min mand er temmelig konservativ, hvad angår tøjmode, så han bryder sig ikke meget om det afslappede om end både billige og smarte streetwear, som Martin helst vil føre sig frem i.

Men i den alder skal man jo prøve grænser af, og man er også meget påvirket af, hvad de andre på samme alder går klædt i, så jeg synes absolut, at Martin skal have lov til selv at bestemme sin påklædning. Der er lige den undtagelse, at hvis vi skal til en eller anden familiefest, skal han være lidt mere afdæmpet, og han har da også almindelige, pæne jeans og T-shirts i sin garderobe, men til daglig – både i skolen og i fritiden – står den på det mere moderigtige tøj, der i høj grad minder om hip hop tøj, som mange af de unge befinder sig godt i.

Anledningen til vores lille ordveksling var, at min mand havde lovet at tage med Martin i byen for at få købt et par nye bukser. Min mand havde sagt til Martin, at han havde fuldstændig frit valg, men min mand ville være ked af det, hvis han valgte et par hængerøvsbukser, for det ser ganske enkelt forfærdeligt ud, sagde han til Martin.

Men her vil der næppe opstå nogen konflikt, for Martin har allerede udset sig et par baggy jeans med et smart mønster ned ad begge bukseben. Og det er altså ikke alle baggy jeans, der har hængerøv, og det par, Martin for nogle dage siden fik øje på i et udstillingsvindue er faktisk med nogenlunde normalt siddende talje.

Jeg kunne tydeligt mærke på min mand, at han var lettet over den udmelding fra Martin, så de drog af sted i går, efter at min mand var kommet hjem fra arbejde. Inde i midtbyen har vi en forretning, der har specialiseret sig i street tøj, og det var den, der var målet for deres indkøbstur.

Det skal da blankt indrømmes, at jeg var lidt spændt på at få dem hjem igen, men jeg kunne ånde lettet op, for der var ikke skyggen af uoverensstemmelser mellem dem, da de kom tilbage. Nærmest tværtimod, for selv om de var kørt af sted for bare at købe et par bukser, kom de hjem med også en smart sweatshirt med ungdommeligt print på både fronten og ryggen, så min mand havde åbenbart revet sig, da de var inde i butikken.

Han kom med en henkastet bemærkning om, at det faktisk var temmelig billigt tøj, de havde fundet i forretningen, og knægten kan vel altid bruge en ekstra sweatshirt, sagde han bare. Og det ER faktisk billigt tøj – se her: www.shakk.dk/billigt-toej

 

Martin var tydeligvis godt tilfreds med at have været på indkøb sammen med sin far, som åbenbart er lidt lettere at slå ekstra penge af, end jeg er. Jeg holder mig normalt præcis til de indkøb, vi på forhånd har aftalt, inden vi kører hjemmefra.