Arh. Af en eller anden grund er jeg lidt skuffet. Jeg havde jo den her plan om, at når juni kommer, så skulle jeg ikke længere gå med strømper. Men sådan er det bare ikke gået. Vejret er småkoldt. Regnfuldt. Det er te-vejr. Du ved, te i sådan en af de der store, grimme tekander, der næsten altid er brune. Det er sådan et vejr, hvor man bare gerne vil pakke sig ind i en plaid. Og vente på, at solen begynder at varme godt. Jeg har adskillige plaider fra Ib Laursen. Det er næsten gået hen og er blevet et samlerobjekt for mig.Og jeg er ikke alene, kan jeg se.
I sofaen
Der er flere af dem, der bare hænger hen over sofaerne inde i stuerne. Jeg elsker dem. Og det gør mine børn også. De kan også godt lide at hygge sig i en sofa med en plaid over sig. Den store på 14 er en læsehest, og jeg finder hende ofte med en bog og en plaid på sofaen, når jeg kommer hjem fra arbejde. Den mindste på 7 bruger dem til at bygge hule med. Hun lægger mindst to plaider over spisebordet. Så sidder hun der – helt i sin egen lille verden – og leger. Og når hun kan høre, at jeg er i nærheden, ja så forlanger hun småkager og mælk. Det skal serveres i hendes hule! ”Javel, da, men kan du ikke lige vente, til vi har spist?” Det kan hun så ikke. Men det bliver hun altså nødt til. Jeg har jo travlt med at få maden færdig. Så bliver hun sur og river sin hule i stykker. Plaiderne bliver flået ned på gulvet.
Hyggelige puder
Ja, mine plaider danner ramme om en masse hygge i vores hjem sammen med søde og hyggelige puder. Men jeg må da indrømme, at de også er lidt irriterende hele tiden at skulle folde sammen og lægge over sofaerne. Det er nemlig mig, der skal gøre det. Ingen af pigerne har endnu lært – eller gider ikke – at folde dem pænt sammen.
Jeg har det nemlig sådan, at mine plaider ikke bare lige skal foldes. Nej. Kanterne skal være skarpt foldet op imod hinanden, så der ikke er nogle folder eller skæve vinkler at se på. Og så skal de altså lægges op over sofaens ryg eller armlæn på en måde, så man ikke ser kanterne. Det betyder, at de skal lægges, så kanterne skjules, når man kigger på sofaen. Sådan er det bare. Måske er det mig, der er lidt mærkelig. Men sådan kan jeg altså bedst lide det.
Lidt pertentlig måske
Min mand synes, at jeg er hysterisk. Men jeg er bare opdraget sådan med, at der skal være orden i tingene og stramme linjer. Jeg kan ikke gøre for det. Og jeg har endnu ikke mødt et eneste menneske, der bliver generet af de stramme linjer. De bliver jo alligevel blødt op af de bløde tekstiler, som plaiderne er lavet af. Og ja, du har nok gættet det: Placeringen af plaiderne bliver naturligvis farvekoordineret, så det ser flot ud op mod resten af stuernes møblement. Mindre kan ikke gøre det. Rammerne for hygge skal være rigtige.
