Bærbar med til Thailand

Det er nok ikke for ret mange af os sjældent, at vi kommer til at diskutere velsignelserne og forbandelserne i forbindelse med moderne teknologi, og jeg har ofte hørt det synspunkt, at i kraft af nutidens it-teknologi er vi kommet i en situation, hvor vi som mennesker kommer hinanden mindre ved og fjerner os fra hinanden.

Personligt er jeg dybt uenig i den holdning, for efter min mening er det lige omvendt sådan, at it-teknologien på mange måder bringer mennesker tættere på hinanden, fordi kommunikationen er blevet så meget lettere og hurtigere, end tilfældet var for bare 20 år siden.

Når jeg ser mine voksne børn boltre sig på de sociale medier som for eksempel Facebook, oplever jeg i høj grad, at de kommer tættere på deres bekendtskabskreds, end de kunne have været uden de sociale medier, og jeg kan bestemt ikke opleve det som nogen form for fremmedgørelse.

Noget andet er så også, at udbredelsen af den moderne teknologi har ført nogle fordele med sig, som de mennesker, der står bag opfindelserne, nok ikke havde tænkt så meget på. Sådan en side af teknologien oplevede jeg et eksempel på for nogle få uger siden, da min kone og jeg rejste på ferie til Thailand.

Den slags ferie kræver jo en længere flyvetur, og i flyet på vej til ferien sad vi overfor en familie bestående af mor, far og to børn på vel omkring fem og syv år. Inden vi lettede sad jeg og tænkte på, at det ville blive en lang flyvning for sådan et par børn, som nemt kan gå hen og blive utålmodige og dermed lidt urimelige at høre på. Sådan har jeg i hvert fald oplevet det, da vores egne børn var i den alder.

Men så snart vi var i luften, fandt faderen til de to børn sin håndbagage frem, og hvert af børnene blev udstyret med en tablet, som de straks gav sig til at spille forskellige spil på. Min første tanke var, at det ville blive spændende at se, hvor længe det kunne holde deres opmærksomhed fanget, men det viste sig nu hurtigt, at de ligesom mange andre børn i den alder kunne sidde og spille i timevis.

Det var endda sådan, at børnenes far var nødt til at blive temmelig fast i stemmen, da vi på et tidspunkt fik serveret noget mad, og børnene derfor var nødt til at afbryde deres spil for en stund. Deres tablets blev placeret i stolelommen foran dem, og jeg hørte faderen sige til ungerne, at de først måtte spille videre, når der var ryddet op efter spisningen.

Selv havde jeg i et stykke tid siddet med en bærbar computer og læst nogle sider, jeg hjemmefra havde downloadet om Thailand og mere specifikt Phuket, som var vores feriemål. Jeg valgte at være solidarisk med de to børn på den anden side af midtergangen og lod den bærbare blive i stolelommen, indtil kabinepersonalet havde ryddet op efter vores måltid.

Og børnene var på intet tidspunkt vrøvlede på den flyvning.