Jeg er virkeligt ved at være godt træt af, at vi skal holde os indenfor. Familien er også ved at være træt af det, kan jeg mærke. Ok. Vi har klaret det godt indtil nu. Der har ikke været de store skænderier, og alle har faktisk været gode til at hjælpe hinanden.
Det lyder jo, som om alt faktisk er fryd og gammen her i familien. Det er det bare ikke.
Jeg sørger for det
Jeg er rimeligt træt af at være hende, der sørger for, at køkkenet bliver gjort rent, når alle har været i gang med madlavning. Normalt plejer vi at dele den opgave imellem os: 2 laver maden, og 2 gør rent bagefter.
Det er bare gået helt ud af sporet. Alle har været i gang med at lave mad og gøre rent. Og det betyder, at jeg skal til at rydde op i hele køkkenet, så jeg ved, hvor bestik og glas står til næste gang, vi skal spise. Intet bliver nemlig sat rigtigt på plads. Alle har en idé og følger den. Og det er altså ret svært at råbe 2 højrøstede børn op engang imellem. Min mand kan også råbe temmelig højt.
Vil gerne have hjælp
Jeg siger ikke, at jeg ikke gerne vil have hjælp til det. Det vil jeg gerne. Men der er ligesom blevet indført en uskreven regel om, at når vi har spist og fået stillet tingene i opvaskemaskinen, så har man hjulpet nok. Og så sker der det, at alle forsvinder ind på deres værelser eller ind foran pc’en. Og så kan jeg stå alene og få sat opvaskemaskinen i gang, få stillet gryden ind i det rigtige skab og få tørret køkkenbordet tørt. Hvorfor er det, at man bare tager det for givet, at det sker af sig selv?
Jeg har lovet mig selv, at når hele økonomien – og jeg mener altså hele økonomien og alle virksomhederne og alle forretningerne – så vil jeg forlange, at vi skal ud og spise på restaurant, cafe, pizzeria og burger- og grillbar. Jeg gider ikke længere at være hende, der lige samler det sidste op, så her kan være rent og rart at være. Basta. Og jeg vil forlange, at det bliver mine børn og min mand, der betaler for det. Lige indtil jeg selv bliver træt af at spise ude.
Nyt fra isenkræmmeren?
Jeg kan selvfølgelig også bare købe en masse nyt isenkram hos https://www.kramogkanel.dk/ – men det er jo ikke meningen heller. Bevares, det er da hyggeligt, når hele familien er samlet om madlavningen. Det kan bare være lidt kaotisk at holde styr på, at køkkenknivene ikke skærer børnenes fingre op, når jeg beder dem om at skære grøntsager til salaten. Det er også noget af en tjans at sørge for, at min mand husker at marinere kødet i tide og selv holde øje med, at intet brænder på.
Jeg gruer for i morgen. Det er jo weekend – og vejret er vidunderligt. Så vi har besluttet, at vi skal grille. Det bliver et farligt rod. Jeg håber virkeligt, at min mand lever op til sit løfte om, at han nok skal sørge for, at terrassen bliver gjort ren bagefter. Jeg får rigeligt at se til i køkkenet.
