Jeg er på vej ind på deres kontor. De har kaldt os til møde. Det handler vist om et forslag til et samarbejde. Sådan noget omkring erfaringsudveksling omkring uddannelse af unge tømrere. Best practice eksempler fra hele Europa. Spændende. Jeg er helt sikker på, at vi godt kan finde pengene til at dække medfinansieringen af projektets aktiviteter. Og vi vil helt sikkert også kunne lære noget af partnerne, der kommer fra de andre lande.
Kigger på plakater
Mens jeg venter nede i bygningens hall på, at mødet skal starte, kigger jeg på plakaterne, som hænger på væggene. Det er plakater, som beskriver andre lignende projekter, som initiativtagerne har deltaget i. Nogle er flottere end andre. Man kan ligesom se, at deres grafiker har udviklet sig over tiden. De nyeste er de flotteste.
Mødet starter, og initiativtagerens konsulent starter mødet med at byde os velkommen. Her er mennesker fra ret mange EU lande. Alt foregår på engelsk. Hun (konsulenten) er lidt kedelig at høre på. Hun fortæller os om reglerne for projektet om budgettet og de forskellige aktiviteter. Det er spændende nok. Hun formår bare at dræbe min opmærksomhed. Lidt fraværende indvilger jeg i, at vi påtager os at finansiere en stor del af informationsarbejdet, som projektet kræver. Det involverer, at vi betaler penge til en kommunikationsplan, dækker nogle af omkostningerne til selve produktionen af informationsmaterialet, og at vi også selv fremstiller nogle af teksterne. Fint nok. Det er ikke det sværeste at få som opgave. Den stakkels italiener får som opgave, at hans institution sørger for at udføre nogle studier i, hvordan situationen er for unge tømrere på EU plan, og samtidigt sætte nogle strategier op for at forbedre deres vilkår. Stakkel. Det ville jeg ikke bryde mig om. Men han indvilger.
Hvem trykker flyers nu?
Jeg tager noter. Sidder også og laver nogle af de der doodles man altid laver, når man keder sig eller har en lang telefonsamtale. Jeg bruger nogle af mine noter som skelet for mine kruseduller: ”Trykning af flyers” er en af dem. Det bliver til en flot doodle.
Mødet går fint. Vi bliver enige om et rimeligt budget og en rimelig arbejdsdeling mellem os. Vi afleverer vores tilkendegivelser om at deltage på lige fod i projektet til konsulenten. Bagefter går vi til frokost. Hyggelig.
Tilbage på hotellet kigger jeg mine noter igennem. Et eller andet sted kan jeg huske, at vi også talte om plakat print, som en del af oplysningsarbejdet, når vi skal afholde events i løbet af projektets levetid. Jeg kan bare ikke huske, hvad jeg sagde mht., hvor stort et beløb, jeg mente, ville være rimeligt. Hun har brug for det tal, så hun kan lave et fornuftigt budget, inden hun sender projektforslaget ind til evaluering.
Lars har nok svaret
Heldigvis har jeg ikke lovet at give hende tallene for, hvor meget hver af aktiviteterne vil komme til at koste endnu. Og jeg har da et klart billede af, hvad vi kan skyde ind i projektet. Så jeg må regne baglæns for at finde ud af, hvor store udgifterne til forskellige tryksager vil blive. Ok, jeg har hele aftenen til at få det på plads. Mit fly hjem afgør først ved 8-tiden i morgen. Jeg tror, jeg ringer til Lars hos Jensen Print og hører ham om priser.
