Det er drømmen om det umulige, der skaber det mulige

Min store drømmekvinde

Jeg har mødt en fantastisk kvinde. Hun er smuk, har en fantastisk krop, hun er klog og har empati og et stort hjerte – ganske enkelt en fantastisk kvinde. Hun er er lidt stor pige, og hun er så ekstremt velplejet og går altid i smart tøj. Jeg ved, at hun køber sit tøj hos Arkuricurvy.dk, der er specialiserede i tøj til piger med former.

Juledag mødtes vi

Det var juledag, og jeg havde været til en god middag med nogle venner. Vi fik lækker mad og vin og sluttede af med en god cigar og en scotch. Min ven kørte mig til min bil, og han spurgte mig, om vi ikke lige skulle slutte af med en godnatdrink på den her bar/club, vi kom forbi. Det så temmelig dødt ud, men det lød hyggeligt. Jeg skulle jo ikke hjem til nogen. Vi kom ind, og jeg så hende med det samme. Hun var der med et par veninder, og vi udvekslede blikke. Jeg tog mod til mig og gik over til hende, og vi faldt i snak. Hun ville ikke give mig sit telefonnummer, men tog imod mit. Jeg kunne slet ikke lade være at tænke på hende hele natten og den næste dag. Og jeg var så bange for aldrig at se eller høre fra hende igen. Men men men – hun sendte mig en SMS, om vi kunne snakke. Samme aften havde vi middag sammen, og vi har været uadskillelige nu i 3 måneder.

Jeg har normalt en stor selvsikkerhed, men denne vidunderlige skabning gør mig af og til usikker på mig selv, hvad angår min krop og fremtoning. Hun har som sagt en fantastisk krop, og hun klæder sig meget elegant. Jeg har aldrig gjort så meget ud af min påklædning. Bevares, jeg klæder mig pænt, men hun er på et andet niveau. Jeg er ikke fed, men jeg er bygget stort og har også lidt ekstra på sidebenene. Hun har aldrig klaget over hverken min påklædning eller min krop, men for min egen skyld vil jeg gerne op på hendes niveau.

Tøj til mænd der er store i det

Jeg handler normalt ikke i butikker med tøj til store mænd, men køber bare en XL eller XXL i almindelige butikker. En af mine gode venner fortalt mig om den her butik online, hvor han har fundet noget godt tøj til hverdag og til casual og sport.

Jeg har også fundet mig en god skrædder, der tilpasser mine jakkesæt til min bygning, så de sidder godt og falder pænt. Jeg har jo noget at leve op til. Det betyder også noget for mig, at vi er et flot par, når vi går ud, og at min kæreste er stolt af at følges med mig.

Jeg tror faktisk det med påklædningen mest og måske alene er et problem for mig. Det er slet ikke i hendes natur at tænke på den måde, men jeg vil alligevel gerne se godt ud for hende. Og ser jeg godt ud, betyder det også noget for min selvtillid og fremtoning.

Jeg har tænkt mig at fri til hende snart, og så får jeg forhåbentligt brug for et flot og elegant jakkesæt, så det er godt, at jeg har skrædderen på plads allerede J