Det var min nabo, Claus, der nok lidt uforvarende fik sat mig i gang med en masse arbejde her i den forløbne sommer. Det var ham, der en dag gjorde mig opmærksom på, at en forholdsvis stor farvehandel, som var indrettet i en nedlagt landbrugsejendom lidt udenfor byen, var på vej til at lukke og nu holdt ophørsudsalg.
Claus havde været derude og fortalte begejstret, at han havde købt ind med arme og ben til priser, der generelt lå på lidt under det halve af normalprisen, så han mente at have sparet en masse penge.
Ja, det er jo meget godt, svarede jeg, men jeg står altså ikke lige nu og har brug for maling. Han kiggede på mig og smilede lidt drilsk, da han sagde, at det var min kone da vist ikke helt enig i, for hun havde for ikke så længe siden nævnt noget om, at nu skulle hun snart have overtalt dig til at få malet træværket på huset.
Nå ja, tænkte jeg, det var vel egentlig rigtigt nok, at sternbrædder og den slags snart kunne trænge til at blive frisket op, og min kone havde da også nævnt det for mig, så det var vel også ved at være på tide at gå i gang med det.
Claus fortalte, at de i den snart lukkede farvehandel også havde noget træbeskyttelse af den allerfineste kvalitet, og det var i hvert fald nedsat til under halvdelen af normalprisen, for han havde set det samme fabrikat i byens store byggemarked til lidt over det dobbelte af den pris, man nu kunne få det til. Jeg køber altid træbeskyttelse fra Sigma her.
Så jeg besluttede mig for at køre derud dagen efter, og det var ganske rigtigt nogle meget attraktive priser, man kunne handle til i den farvehandel. Så jeg købte et par spande af den omtalte træbeskyttelse, ligesom jeg købte nogle gode pensler i forskellige bredder til at smøre det på med.
I butikken fik jeg øje på, at de havde et meget stort lager af maling til vægge, så jeg var meget fristet til også at købe noget af det, for på et eller andet tidspunkt opstår der selvfølgelig behov for at male indendørs også, og da mine kone helt sikkert aldrig kunne drømme om at give væggene andre farver end hvid, ville det jo ikke blive et problem at have sådan noget stående på lager derhjemme.
Jeg spurgte indehaveren af farvehandelen, om sådan noget maling kan blive for gammelt, men han kunne garantere mig mange års holdbarhed, så længe en spand ikke har været åbnet, så jeg supplerede mit indkøb med tre spande meget billig maling med henblik på fremtidige behov.
Min kone var helt stolt af mig, da jeg kom hjem med træbeskyttelsen til det udvendige træværk på huset, og så brugte jeg ellers et stort antal timer henover sommeren på at friske træværket op, og jeg skal da gerne indrømme, at det har pyntet gevaldigt på huset.
Men vægmalingen har jeg holdt skjult for min kone, så hun ikke får gode ideer i utide. Hun elsker at bruge penge på brugskunst, og hendes startside i browseren er faktisk denne her: https://www.l-living.dk/
