Det er drømmen om det umulige, der skaber det mulige

Indbrudssikring

Der har været indbrud i stueetagen. Det er altså ubehageligt at tænke på, at kvinden, der bor dernede, kom hjem fra arbejde og fandt hele sit hjem gennemrodet. Hun har det dårligt med det. Men hun er stærk og kommer igennem det. Vi har snakket sammen et par gange efter indbruddet og for hver gang, kan jeg mærke, at hun får det bedre. Hun går i behandling, og det hjælper hende. Det har dog fået tankerne i gang her hos mig. Jeg bor oppe på tredje sal. Lige da jeg hørte, om indbruddet tænkte jeg, at det er godt, jeg bor noget højere oppe. Tyvene vil nok ikke gide at gå så højt op for at lave indbrud.

Tyvene er målrettede

Men senere er jeg begyndt at indse, at jeg sikkert tager fejl med den tankegang. Vil de stjæle, så gør de det, uanset hvor højt oppe man bor.
Lejligheden, jeg bor i, er gammel. Altså bygningen er gammel. Sidst lejligheden blev sat i stand, var engang i 90’erne. Det er efterhånden mange år siden. Måske jeg skulle gøre noget ved det. Få et nyt køkken og badeværelse. Få malet igen. Og helt sikkert få sat nye låse i dørene. De er jo fra oldtiden. Hvor finder jeg en låsesmed på Frederiksberg, som har tid til at komme og kigge på det? Ny lås til hoveddøren og til bagtrappen. Minimum. Måske skulle jeg spørge dem, der bor nede på 2. sal. De fik sat nye låse i deres lejlighed lige efter indbruddet. Sikkerhedslåse. Det vil jeg også have.

Hvem kender en billig låsesmed?

Jeg går nedenunder og ringer på deres dør. Han lukker op. Jeg spørger ham om, hvilken låsesmed de brugte til at få nye låse. Han forklarer mig, hvor hans forretning ligger – han havde smidt telefonnummeret til ham væk. Vi taler lidt sammen om det. Jeg fortæller ham, at jeg er kommet på andre tanker mht. at få sat nye låse op. Jeg spørger ham, om det er en billig låsesmed. Det kunne han ikke lige svare mig på. Han bruger jo ikke låsesmede hver dag. Men han syntes da, at prisen var rimelig. Han fortæller mig, at de er glade for, at de fik nye låse. De føler sig meget sikrere. Hans kone var blevet bange, efter at de hørte om indbruddet.

Det kan jeg virkeligt godt forstå. Det er jo også det, der er ved at ske med mig. Det er jo derfor, at jeg har besluttet mig for at få skiftet låsene ud nu. Jeg siger tak for snakken og går ned til den gade, hvor min underbo sagde, at låsesmeden har sin forretning.

Jeg finder den nemt. Går indenfor og siger hej. ”Jeg vil gerne høre, om du kan komme hjem til mig og se på, hvilke sikkerhedslåse jeg kan få sat op i min lejlighed. Jeg bor på tredjesal i den ejendom, hvor du skiftede låsene på 2. sal.” Låsesmeden kigger i sin kalender: ”Nu skal vi se. Jeg har tid på fredag, er det ok?” Jeps, det vil være fint. Hvad tid kan du komme? Jeg har intet på programmet, så det må du bestemme.” Jeg beder ham om at komme ved 9-tiden om morgenen.