For en hel del år siden fik jeg en masse malerier. Det er nogle gamle arvestykker fra min farfar. Han var kunstmaler. Men der var ingen af hans arvinger, der ville have hans malerier. De var ikke lige i overensstemmelse med moderne dansk kunst. Han var sådan en maler, du ved, der lavede landskaber, som folk så hængte op over deres sofa i stuen. Sofastykker kaldte man dem vist i gamle dage. Dramatiske skyer over skumtoppede bølger ved stranden. Smukke solnedgange over en fredelig sø. En sommerdag. Et stilleben med frugt i en fin skål. Du ved, hvad jeg mener.
Han var faktisk en ret god maler, og her på det sidste har jeg lagt mærke til, at flere gallerier er begyndt at efterlyse nogle malerier fra den periode, som han var en del af. Lidt sjovt synes jeg. Er vi sådan ved at gå længere tilbage i vores smag end til 50’ernes og 60’ernes retro? For her taler vi om slutningen af 1900 tallet og begyndelsen af det 20. århundrede.
God opbevaring
De fleste af malerierne har jeg opbevaret oppe på loftet. De står i sådan en vippekasse, som man kan bladre i. Der er god ventilation. Nogle af de mindre malerier, har jeg rullet sammen, og de ligger i hvert sit paprør.
Jeg har ikke fået lavet registreringen over malerierne færdig endnu, men tænker, at det er en opgave, jeg skal tage fat på nu.
Forleden blev jeg faktisk ringet op af en galleriejer, som ville høre, om jeg ville sælge nogle af min farfars malerier. Han havde hørt sådan ad snørklede omveje, at jeg har arvet en del af hans værker. Og hans popularitet er åbenbart stigende. Derfor ringede hun. Hun stod lige i det øjeblik med en kunde, som efterlyste sådan et af de mindre sofastykker.
Paprør beskytter bedst
Jeg går op på loftet og finder paprørene frem. De er intakte. Vi har ikke haft mus. Jeg bærer dem ned i mit arbejdsværelse og begynder at åbne rørene. Et efter et. Der er mange. Måske 25 – 30 stykker.
Jeg finder etiketter frem, et målebånd, en kuglepen, og så begynder jeg at skrive ned. Hvert maleri måles: Højde gange bredde. Dato for signatur skrives ind ligesom alle noter, der må være bag på maleriet. Jeg finder selv på en beskrivende titel til maleriet. Skriver også det ind på etiketten. Klistrer etiketten på paprøret. Ruller maleriet sammen og putter det tilbage i røret. Samtidigt kopierer jeg oplysningerne ind i et hæfte. Selvom der er tale om 25 – 30 malerier i første omgang og man skulle tro, at det bare er en nem opgave at registrere alle malerierne, så tager det altså meget lang tid. Jeg kan jo ikke lade være med også at kigge på malerierne. På farverne, han brugte. På perspektivet og alt det der. Da der er gået 2 timer, har jeg fået registreret 6 malerier. Det bliver et projekt, der kommer til at strække sig over et par dage, kan jeg se. Familien skal også passes. Det er på tide, at jeg stiller de registrerede malerier i værelsets ene hjørne. Dem, som ikke er registreret endnu, får lov til at blive liggende på gulvet.
