Det har været en lang og dejlig sommerferie i år, og jeg har faktisk nydt at være sammen med mine forældre hele sommeren. Jeg plejer ellers at rejse til udlandet alene i nogle uger, men i år valgte jeg og mine kammerater ikke at tage nogen steder hen.
Sidste år var vi i Sydspanien og hikede dernede. Det var vidunderligt, og egentlig havde vi en plan om, at vi ville gøre det samme i år. Bare i Italien. Men sådan som tingene udviklede sig, så aflyste vi planerne og blev hjemme. Lige som de fleste andre. Det er helt ok med mig. Vi kommer afsted på et andet tidspunkt.
Aktive mennesker
Så jeg har brugt meget tid her i sommers sammen med mine forældre. De er begge to aktive mennesker. Min mor har været noget sur over, at hun ikke kunne gå i teatret med sine veninder eller komme til gymnastik. Min far har haft det svært med ikke at kunne spille bowling med sine kammerater. Men efter de åbnede op, for at man kan få lov til at dyrke sport udendørs, begyndte han at spille tennis sammen med en ven, han har. Og her i sommer fik han mig med på den bølge. Jeg blev meldt ind den klub, hvor min far er medlem, så vi kunne spille sammen. Og det gjorde vi faktisk hver eneste dag i hele sommeren.
Tennisalbue
Og hvad er resultatet: Jeg har selvfølgelig fået en tennisalbue, fordi jeg har jo ikke fået undervisning af en professionel træner. Det er min far, der har vist mig, hvordan man spiller. Altså hvordan man server, og hvordan reglerne er. Han har ikke sagt noget til mig om, hvordan man holder en ketcher. Og det kan jeg virkeligt godt mærke nu, hvor efteråret er kommet. Mine albuesmerter er så alvorlige, at jeg tror, jeg er nødt til at finde mig noget fysioterapi i København eller Valby og få hjælp.
Old School?
Min far grinte lidt ad mig, da jeg talte med ham om det i forgårs. Han synes, at jeg er lidt tøset. Han har ikke selv ondt i armene, og han syntes, at det her med at søge efter behandling af tennisalbue er noget pjat. Er han lidt old school? Måske. Jeg ved bare, at jeg ikke vil gå rundt med albuesmerterne og lide. Så han kan grine ad mig så meget, han vil. Jeg skal bare finde den fysioterapeut – en god klinik. Hurtigst muligt. Og så skal jeg ringe til tennisklubben, når jeg ikke længere har smerter, og finde tid til at få rigtig undervisning af deres træner. Han skulle være kommet tilbage efter sin sommerferie. Og så skal jeg bare slå min far i tenniskampene til næste forår. Ha, han får ikke at vide, at jeg kommer i klubben på tidspunkter, hvor han ikke er der.
I første omgang skal jeg dog have ringet til fysioterapeuten. Jeg har skrevet telefonnummeret ned og sidder lige nu og føler på min albue. Det gør ondt. Jeg skal have noget smertestillende, og når det virker, så ringer jeg op, og bestiller tid til første behandling.
